Livet med demens bliver nyt og forandret

Det kan være svært at finde sig tilrette med demens i familien, og genfinde en ny balance hvor familielivet kan fungere igen. Det kan eksempelvis være svært at håndtere, at ens ægtefælle, ens far, mor eller ven får diagnosen demens! Hvordan håndterer man svære følelser som fx sorg og savn, skyld og vrede, håb og afmagt, utilstrækkelighed og dårlig samvittighed? Hvad kan der tales om, og hvor åben skal man være omkring sygdommen? Sociale og praktiske udfordringer melder sig hurtigt – både i ens dagligdag, ens fritid, ens arbejde (hvis man stadig er på arbejdsmarked), ens sociale liv etc. Hvordan bibeholder man i familien et brugbart og respektfuldt forhold med sin demensramte ægtefælle, far eller mor? Hvor og hvordan kan man få hjælp? Dette er nogle af de mange spørgsmål, udfordringer og emner, der bliver vendt når jeg taler med familier med demens.

De mange familier jeg har mødt gennem årerne har lært mig, at det er nødvendigt, at alle i familien gør en indsats for at omstille sig og finde nye veje, nye roller, nyt samvær hvis det skal lykkes at gøre ’rejsen med demens’ i familien lettere.

Med min baggrund, som psykolog og familieterapeut, med mange års erfaring med demensramte familier, samt med personlig erfaring med demens i min egen familie, kan jeg støtte og hjælpe dig og din familie med de udfordringer, som livet med en demenssygdom bringer. Målet vil være at finde netop den vej I ønsker at ’rejse’ med demens i jeres familie.

Jeg håber, at du og din familie vil kontakte mig så vi kan aftale en uforpligtende samtale.