Om mig

Mit navn er Karen Skjøtt. Jeg er privatpraktiserende psykolog og systemisk familieterapeut med speciale i demens. Jeg har mere end 35 års erfaring med demensarbejde fra såvel ind som udland.

Jeg har stor erfaring med psykologisk rådgivning og terapi til familier, der rammes af en demens sygdom. I 2004 startede jeg mit privatejede aktivitets- og fritidstilbud, DemensKontakten, som var rettet mod både yngre og tidligt demensramte personer i Nordsjælland. Tilbuddet indeholdt individuel, par og grupperådgivning samt terapi til de familier, som kom i huset (”Bakkehus”). Gennem årerne havde jeg samtaler med mere end 100 familier. I dag drives tilbuddet af Hillerød kommune, som overtog det i 2017.

Se klip fra DR 2’s TEMA Lørdag om ”Livet med demens i Bakkehus”;
https://www.youtube.com/watch?v=EEXXTgkfS1Q

Portræt af Karen Skjøtt - indehaver af Demenskontakten.dk